Pakkekalender

Julen nærmer sig. Igen i år tæller vi ned med en pakkekalender hvor du hver dag kan vinde en lækker præmie.

Fang os på Facebook

Vidste du at vi har en side på Facebook? Du kan finde os ved at klikke på billedet ovenfor.

Mobil apps

Vi finder de fedeste mobilapps indenfor alt fra blogging til spil og fotografi.

Vil du vinde?

Deltag i én af vores mange konkurrencer på Danske Webchicks og vind alt fra cremer til biografbilletter.

Link Love

Søger du inspiration om fede blogs eller hjemmeside, så kig under vores Link Love sektion.

mandag den 28. februar 2011

Ugens Highlights

Dette er en ny serie jeg vil prøve at køre i bedste 'smagsdommerstil'. I løbet af ugen kigger jeg på et utal af danske og udenlandske blogs indenfor emner der strækker sig fra mad og mode til hverdagsliv og hobby projekter. I Ugens Highlights poster jeg link til de indlæg der har fanget mig på den ene eller den anden måde. Nogle gange vil der sikkert være noget du kan li' og nogle gange er der måske ikke noget du kan bruge til noget. Jeg linker både til danske og udenlandske blogs.
I må meget gerne kommentere om I synes det er noget I kan bruge til noget :-)

Nu til ugens highlights:



BeachVintage (engelsksproget) har en super simpel tutorial der viser hvordan du nemt kan pynte dine cremer, hårlakker og andet du måske har stående fremme på badeværelset, så det passer sammen.

Fastcompany  (engelsksproget) skriver et blogindlæg om en amerikansk soldat der bruger sin fritid på at lave superhelte ud af genbrugsmaterialer.

Talentfulde makeup-guru Gizmo har lavet et 'tropical parrot look' i denne uge, som jeg er helt vild med.

Karen Klarbæk fortæller om en Strikkecafé i Aars - der har jeg lige tilbragt min weekend og kommer der ofte, så måske jeg skulle finde strikketøjet frem igen?

og sidst men ikke mindst, fortæller Tanja om de mentale tømmermænd efter besøg af en stor håndfuld bloggerpiger også i denne weekend: Tanjas blog


RAK: Marts


RAK står for Random Act of Kindness som giver mulighed for både at gøre en god gerning og samtidig få nogle fantastiske oplevelser som du kan blogge om. Hver måned giver vi jer bloggere en opgave. Hvis I har lyst, kan I deltage og skrive et indlæg om jeres indsats. Læg gerne et link eller en kommentar til dette indlæg, så du kan dele dine tanker og gode gerning med de andre læsere.

RAK: Marts
Er der noget bedre end at få et barn til at smile? Det er noget af det nemmeste her i verden, men alligevel er den uskyldighed der præger at barnesmil noget af det mest fantastiske i verden.
Hvis du har lyst til at gøre et barn glad, kan det være en idé at deltage i denne måneds udfordring.
For at løse denne opgave, skal du ikke bruge andet end en bamse, et stykke papir, en plastiklomme og lidt snor. Bamsen kan du købe i en genbrugsforretning, finde i dine gemmer eller måske endda selv sy/strikke af nogle rester? Når du har skaffet bamsen, skriver du et lille brev og putter i plastiklommen. Overskriften på brevet skal være noget i retning af 'Tag mig med hjem'. Hæng bamsen og brevet op sammen på en legeplads, i parken eller et andet sted hvor du ved at et barn vil finde den.



Husk at venlighed skaber venlighed, skriv hvis du deltager :-)

søndag den 27. februar 2011

Vis os: det der har gjort dig mest glad denne måned

Så er det igen blevet den sidste søndag i denne måned, men i blive dog ikke snydt for en omgang "Vis os". Denne uges tema er det der har gjort dig mest glad denne måned. Eftersom det er den søndag, og sådan set også den anden sidste dag i denne måned syntes vi det kunne være spændende hvis i viste hvad der havde gjort jer mest glad denne måned. 

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:
-Dig!?

torsdag den 24. februar 2011

Skøn med Søs - Mascara





Rikke sagde ...
Skal snart ud og have ny mascara - ville høre hvilke mascaraer du kan anbefale? Er der en der både giver lidt fylde og lange vipper måske?



Jeg er af den overbevisning, at vipperne er noget af det smukkeste og aller mest feminine og derfor har jeg afprøvet nærmest alle mascaraer jeg har været i nærheden af, for at finde den bedste. Her er et udpluk af mine favouritter.







Bourjois ”Volumizer” er en af de mascaraer der kan åbnes på to måder. Man kan skrue den af yderst, og der er så ikke så meget produkt på børsten. Dette giver rigtig lange og adskilte vipper. Når man skruer den af inderst er der mere mascara på børsten, og den giver volumen for alle pengene. Den er rigtig god at bygge op i flere lag, og den klumper ikke.







MaxFactor ”2000 Calorie” er en klassiker. Det er nok en af de mascaraer der har været længst på markedet, så den må jo kunne noget. Jeg har brugt den i flere år, og kan bedst lide den med buet børste, da jeg synes den er nemmest at få helt ind til bunden af vipperne, og på den måde få en masse længde. Den er også nem at bygge op og kan virkelig give nogle flotte vipper.







Loreal ”Telescopic” er min all time favourite mascara! Det skal lige indskydes at jeg bruger den i guld eller sort emballage – den i den sølv har en anden børste og den er ikke nær så god. Denne mascara giver mig klart de længste vipper af alle jeg har prøvet og de sidder lige hvor de skal – hele dagen og natten. Den i den guld emballage giver mere fylde, mens den i den sorte giver rigtig lange og adskilte vipper. Denne mascara kan ikke bygges op af flere omgange, da den har en ”kam” som børste og er svær at få til ikke at klumpe. Dette er dog ikke et problem for mig, da jeg synes et lag er alt der behøves.







Youngblood ”Mineral Lengthening Mascara” har jeg lidt et had/kærlighedsforhold til. Den er super flot på vipperne, nem at bygge op og kan påføres i flere lag til man har præcis det resultat man ønsker. Den klumper ikke og er baseret på mineraler, så den er ”sund” for vipperne. Den tørrer dog ret hurtigt ud, så det er ikke en mascara man har ret længe. Jeg havde min i 3-4 uger inden den blev tør og derfor begyndte at ”smuldre” ned under øjet og ikke lå så flot på vipperne. Det er dog en rigtig god mascara i de 3-4 uger man har den.



Hvis du har et spørgsmål, så send en email til soes@danskewebchicks.dk så besvarer Søs det.

tirsdag den 22. februar 2011

Bogstavudfordringer

Vi har bedt ABC Scandinavia fortælle lidt om deres blogudfordrings side:
ABC Scandinavia er en ugentlig udfordring hvor det gælder om at tage et
billede eller lave en tekst ud fra et bogstav. Som navnet hentyder til så gælder udfordringen for bloggere i Danmark, Sverige og Norge.Der kommer et nyt bogstav hver fredag og man har en uge til at lave et
blogindlæg og sætte det op på vores side.
Historie bag
Legen er baseret på en engelsk udfordring
http://abcwednesday-mrsnesbitt.blogspot.com/, jeg lærte det at kende igennem igennem den norske udgave men da hun ville stoppe valgte jeg at overtage det. Da der var en del svenskere og danskere med valgte jeg at
omdøbe navnet.
Hvis du vil være med i bogstavlegen, kan du besøge ABC Scandinavia her: abcscandinavia.blogspot.com

søndag den 20. februar 2011

Undskyld vi roder

Vi er ved at lave helt om på Danske Webchicks for at kunne give dig tilbud om mange flere spændende ting i fremtiden både on- og offline. Vi beklager at det vil rode et stykke tid og kræver lidt tilvænning, men vi håber du vil tage godt imod det nye site.


 

Ha' en dejlig søndag.

Skøn med Søs - Over- og underlak





Hej Søs.
Kan du anbefale en underlak og en overlak? :-) Jeg står nemlig og skal ud og ha fat i sådan et par, og det ville være så irriterende hvis jeg så købte nogle der ikke virkede da jeg synes det er ret vigtigt.
- Michelle




Jeg forstår godt, at det kan være rigtig irriterende, at købe noget der ikke virker som man havde håbet. Jeg har efterhånden været en del under- og overlakker igennem, og synes det kommer an på rigtig mange ting, om de er gode eller ej.



Hvis man hovedsageligt bruger neglelak fra et mærke vil jeg klart anbefale, at købe sin over- og underlak fra samme mærke, da de så er lavet til præcis de lakker. Dette kan dog være problematisk, hvis man har fra mange forskellige mærker. Her er et udpluk af lakker jeg har haft gode resultater med.







Herome ”Ridge Filling Base Coat”: Denne underlak er rigtig god til dem der har ”rillede” negle. Den fylder rillerne ud og gør at neglelakken ligger meget flottere, da overfladen bliver jævn. Dette gør også at lakken holder bedre.



Fra OPI har jeg brugt ”Nail Envy Nail Strengthener” som underlak og deres ”RapiDry Top Coat”. Jeg gør faktisk tit det at jeg bruger en neglehærder som underlak, da den så udover at give lakkerne en bedre overflade at sidde fast på, og forhindre mine negle i at blive misfarvede styrker mine negle. Alle de gange jeg tager neglelak på og af svækker neglene, men dette gør at jeg ikke mærker det. ”RapiDry top coat” gør at lakken tørrer hurtigere, hvilket alle vidst gerne vil have.



Fra Sally Hansen har jeg brugt ”Diamond Strength Instant Nail Hardener”, som igen er en neglehærder, men som fungerer rigtig godt som underlak. ”Diamond Shine Base & Top Coat” er en over- og underlak i en, så den er nem at have med at gøre. Jeg synes dette kan være en rigtig god ide, da man så hurtigere får den brugt, og der ikke er en så stor risiko for, at den bliver ”tyk” inden man får den brugt op. Desuden bruger jeg deres ”Diamond Strength Cuticle + Nail Oil”, inden jeg påfører basen. Man kan sagtens putte lakken direkte ovenpå olien, hvilket gør at der ikke er så meget ventetid. Dette er igen for at pleje neglene, så de ikke bliver svækket for meget af at få neglelak af og på.



Maybelline ”Salon Manicure Protecting Top Coat” er jeg faktisk lidt i tvivl om, om den stadig findes. Det var den første topcoat jeg prøvede, og jeg var glad for den.



Maxfactor ”Gloss Finish” giver rigtig meget glans til neglene. Lakken får en ”spejlblank” overflade og holder længere.



Min oplevelse er, at det for mig er basen der gør den største forskel. Jeg ved det er forskelligt fra person til person, så man er næssten nødt til at prøve sig frem. Jeg håber dog alligevel mine svar har hjulpet :)



Hvis du har et spørgsmål, så send en email til soes@danskewebchicks.dk så besvarer Søs det.

Vis os: noget du selv har lavet

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er noget du selv har lavet. Dette tema er meget åbent, hvilket jo kun er skønt, da vi så håber på en del vil deltage. Vis os noget som du selv har lavet, og beskriv meget gerne fremgangsmåde, så andre kan samle inspiration :)

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:

torsdag den 17. februar 2011

Vinder af Rasmus Nøhr Cd + ny konkurrence

Tillykke til Mejse der har vundet en Rasmus Nøhr cd for at hjælpe os med at reklamere for vores event. Send venligst din adresse til info@danskewebchicks.dk

Vi håber at flere af jer her gode idéer til hvordan vi kan få så mange kvindelige, bloggere med til vores spændende Århus event. Derfor starter vi nu en ny konkurrence. Konkurrencen vil løbe frem til og med 5. marts - en uge før vores event. Du kan vinde en lækker æske med 250gram dessertchokolade fra Frellsen chokolade til en værdi af 175kr.



Du optjener lodder sådan her:
2 lodder for en kommentar på dette indlæg med forslag til en smart, gratis reklameidé for vores event - vær opfindsom, for disse lodder tæller kun hvis du finder på en idé ingen andre har skrevet.

1 lod for at blive (eller allerede være) fan af os på Facebook. Find os her: http://www.facebook.com/pages/Danske-Webchicks/151035934937259

1 lod for at skrive om vores event på din blog

1 lod for at følge os på twitter @danskewebchicks

Der er altså mulighed for at optjene fem lodder i alt. Held og lykke!

onsdag den 16. februar 2011

Konkurrencen slutter i morgen..

søndag den 13. februar 2011

Vis os: dit kæledyr

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er dit kæledyr. Vis os et billede af dit kæledyr, og beskriv gerne lidt om den.

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:



fredag den 11. februar 2011

Kurser Forårsevent I

Vi vil her på bloggen, løbende offentliggøre hvilke  foredrag og workshops der har fået plads på vores forårsevent.
Hvis du er tilmeldt DWC Forårsevent SPRING UD 2011, behøver du ikke gøre mere, du kan på dagen selv vælge hvilke foredrag og workshops du ønsker at deltage i.


  • Effektivisér din bloglæsning
Følger du alt for mange blogge til at du synes du kan nå og følge med? Bruger du opskrifter fra madblogge eller gode tips til udsalg fra modeblogge, men kan indimellem ikke helt huske hvor du fandt dem? Med dette oplæg, får du kendskab til brugen af RSS feeds med udgangspunkt i den gratis service Google Reader. 

Læs mere om eventet her: http://www.billetto.dk/da/events/dwcforaar

tirsdag den 8. februar 2011

Dagen nærmer sig

12. marts hvor vi afholder bloggertræf i Århus nærmer sig med hastige skridt. Køb af billetter går stadig fremad - omend lidt langsomt, så kom ud af busken skønne kvinder!
En måde vi helt sikkert kan se at dagen nærmer sig på, er at min lejlighed efterhånden er fyldt med kasser fra alle vores skønne sponsorer. Midt i morgenmaden i dag, ringede det på døren og denne skønne pakke med 16kg lækre goodies fra Rice måtte slæbes ind:


Har du endnu ikke tilmeldt dig, kan du gøre det her: Køb billet
Du kan følge eventen på Facebook og se nogen af dem der allerede er tilmeldt her: Eventen på Facebook

mandag den 7. februar 2011

Blogging behind the scenes

En dag da jeg sad og surfede faldt jeg tilfældigt over en lidt speciel blog. Nysgerrig som jeg er, tog jeg kontakt til kvinderne bag, der kalder sig for Sort Samvittighed.

Fortæl lidt om jer selv
Sort Samvittighed er et kunstnerkollektiv bestående af 12 kvinder med tilknytning til teaterverdenen. De sidste 3 år har vi optrådt med vores fortolkninger af Anne Linnets sange rundt om på de københavnske teatre - bl.a. Det Kongelige Teater, Nørrebro Teater og Husets Teater. Vi har som regel kun spillet ét show per sted, og hver gang har det været et helt nyt show. HVID MAGI på Betty Nansens Edison scene er første gang, Sort Samvittighed laver en forestilling, der spiller i længere tid. 

Sort Samvittighed har i forbindelse med forestillingen HVID MAGI oprettet en blog, der blandt andet følger arbejdet bag scenen.

Hvorfor har I valgt bloggen som medie bag kulisserne?
Vi blogger back stage først og fremmest for at byde andre indenfor. Vores stil kan måske være svær at beskrive for nogen, der aldrig har set os, og det er vores erfaring, at det hjælper at kunne vise f.eks. billeder fra tidligere shows, eller fra processen undervejs. Med bloggen har vi fået en slags dagbog, som giver andre et indblik i, hvordan vi arbejder med at skabe "Hvid Magi" og hvilket univers, vi bevæger os i. Samtidig bliver vi nødt til at prøve at formulere os omkring, hvad vi laver - jf at vores stil kan være svær at beskrive. Og så er den selvfølgelig også en kanal, hvor vi kan dele ud af vores begejstring!

Er bloggen et midlertidigt projekt i forbindelse med HVID MAGI eller vil I arbejde videre på den?
Oprindelig er bloggen tænkt som en projekt-blog, altså at den kun følger produktionen af teaterkoncerten HVID MAGI. Men vi er blevet hooked på blogging, så måske kan vi ikke holde op igen...


Hvilke reaktioner har I fået på jeres anvendelse af blogging i denne sammenhæng?
Vi har fået meget god respons på den. Både fra læsere, som følger med, men også fra andre bloggere, og dét er vi særligt glade for! Vi er jo nye i blog-land, men vi oplever, at der findes en søstersolidaritet her, som vi genkender fra vores eget kollektiv, og den er vi både beærede og taknemmelige over at blive lukket ind i.


Besøg Sort Samvittigheds blog her: http://sortsamvittighed.wordpress.com/



søndag den 6. februar 2011

Vis os: en du savner

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er en du savner. Vis os et billede af den eller det som du savner. Dette kan være en bamse du havde som lille, et familiemedlem eller en ven. Muligheden står frit åbent. 

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER.

Deltager:

torsdag den 3. februar 2011

Skøn med Søs - Bumser





Hej Søs. :-)
Hvordan mener du man bedst "behandler" bumser? Jeg har ikke mange bumser, eller fedtet hud men får lige nogle flip en gang i mellem eller en enkelt i ny og næ - nogle siger man skal trykke dem, andre at man ikke skal, og er der nogle produkter man kan bruge som VIRKER "hæmmende"? Både i hverdags brug men måske også når bumsen er kommet? Nogle gange kommer de jo på en nat...




Hvis der er tale om en decideret aknehud, er det eneste rigtige at gøre, at gå til hudlæge med problemet. Hvis man til gengæld får en bums på hagen en uge hver måned, eller hudorme og forstørrede porer omkring næsen er der ting man kan gøre, for at forbedre huden.
Det helt basale som 8 timers søvn, så huden kan genopbygge sig selv, og 2 liter vand der renser huden for affaldsstoffer er vigtigt da det sammen med den mad du spiser, giver huden næring og pleje indefra.



De 8 timers søvn skal soves i rent sengetøj, da gammelt snavs, døde hudceller, rester fra make up osv. alt for nemt kan smutte ind i porerne, tilstoppe dem og skabe både bumser og hudorme.



Desuden er det vigtigt at man renser huden både morgen og aften. Om morgenen renser man snavs og døde hudceller af, og om aftenen renser man make up, fedt, forurening osv. af og slutter selvfølgelig af med en creme.



Mange der har tendens til at få lidt uren hud, bruger cremer til kombineret/fedtet hud, hvilket både kan være godt og skidt. Det er rigtig vigtigt at huden får nok fugt og pleje, da den ellers vil overkompencere ved at producere mere fedt, hvilket typisk får folk til at bruge en skrappere creme, som får huden til at producere endnu mere osv. – det er ond cirkel! Fugt, fugt, fugt, fugt! Når man har en uren hud kan det faktisk være en god ide, at bruge en fugtmaske sammen med de rensende masker som fx lermasker. Ved først at skrubbe huden ren for døde hudceller, bruge en lermaske der trækker urenheder op af porerne og absorberer overskydende hudfedt og så efterfølgende bruge en fugtmaske der giver huden masser af næring, er huden rigtig godt behandlet.



Jeg kan kun anbefale at man bruger masker 1-2 gange i ugen, lige gyldigt om man har problemer, da det gør en stor forskel for huden at den får de ekstra næringsstoffer.



Masker jeg har gode erfaringer med. Man kan mærke en forskel på huden med det samme og de er utrolig drøje.



Origins Drink Up 100 ml. 195 kr.





Denne maske er intet mindre end genial til hud der mangler fugt. Det er lidt som at give huden "en vitaminpille". Huden bliver så lækker af denne creme, og den fugter simpelthen helt i dybden. Desuden dufter den fantastisk. Det er ligesom at få en tyk creme på og den suger stort set helt ind i huden og er derfor ikke nødvendig at vaske af før næste gang du renser, med mindre man gør det om morgenen.



Jurlique Intense Recovery Mask 40 ml 350 kr./ 125 ml. 690 kr.





Denne maske er god til en normal hude der skal have noget ekstra pleje. Den både renser og plejer, og er derfor min go-to-maske når jeg ikke føler jeg hverken mangler fugt eller trænger til at blive renser i dybten. Den gør simpelthen alt en hud i balance har brug for, for at bibeholde sin balance. Den er helt grøn, og man får derfor det meget "klassiske" grønne-maske-fjæs, hvilket er meget sjovt når man går rundt derhjemme.



Origins Clear Improvement 100 ml. 195 kr.





Modsat "drink up" er denne maske fantastisk til at dæmpe udbrud, rense porer og overskydende talg. Man bliver kul sort i hovedet, og den tørrer helt ind så man ikke kan bevæge ansigtet. Den har ikke rigtig nogen duft.



Beaute Pacifique 50 ml. 135 kr.





Dette er ligesom Origins Clear Improvement en lermaske der renser huden i dybden. Den er modsat Origins ikke naturlig, men effektiv og et godt alternativ til prisen. Jeg har det lidt svært med duften på Beaute Pacifiques produkter, og bruger den derfor kun fordi den rent faktisk virker.



Ved at bruge masker gør man at huden hele tiden har det så godt som muligt. Dette gør også at der ikke er så stor risiko for, at der bliver skabt flere urenheder i huden, som senere vil komme frem som bumser. Derfor skal huden havde masser af "opmærksomhed" og pleje selvom der ikke er et problem. Hvis man har svært ved at holde fingrene fra sit ansigt, så tænk på at alle de bakterier der sidder på dine findre "fodrer" urenhederne - det hjælper mig.



Hvis det virkelig er et akut problem med en bums der bare skal være væk dagen efter, har jeg haft bedst resultater med Murad's acne spot treatment. Den kan selvfølgelig ikke fjerne urenheden på en dag/nat, men den gør det betydelig bedre og mindre tydelig. Den koster 190 kr for 15 ml. og du har den for evigt.


onsdag den 2. februar 2011

Anmeldelse af: Med Livet Som Indsats

Som nævnt tidligere vil vi her på DWC anmelde YouTube-videoer hver 14. dag.



Med Livet som Indsats er en elev kortfilm fra 2007, eleverne kommer fra Tønder Gymnasium.
Den handler om modellen Viktoria, der vågner efter at have været i koma. Hun får flashbacks  fra sin tid, som model, med alt presset og forventningerne, der førte hende til et sammenbrud. Viktoria beslutter at flygte fra sygehuset, men når kun lige uden for sygehuset inden hun falder om.

Hvorfor en anmeldelse af Med Livet Som Indsats?
Filmen viser bagsiden af medaljen af jetset-livet, og hvilke konsekvenser der kan følge med.. Vi lever i en X-factor tid, hvor alle vil have en bid spotlight, desværre er det de færreste der tænker over hvilke personlige konsekvenser det kan give.

Anmeldelser og artikler på Danske Webchicks giver ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning.

Ugens Youtube video uge 5

Det er tid til Ugens Youtube film.

På TV overfaldes vi af det ene talentshow efter det andet. Det er dog ikke kun et dansk fænomen, også andre lande er vilde med talentprogrammer. Svenske er kendt for deres hang til knækbrød, men sådan her vidste du nok ikke at du kunne bruge din Wasa:

Talang 2009 Knäckebrödsdansen


tirsdag den 1. februar 2011

Månedens nye blog: Skriblerier

I hele 2010 bragte vi hver uge et portræt af en kvindelig blogger, for at øge dit kendskab til andre danske kvindebloggere. Vi dedikerer 2011 til at hjælpe nye bloggere på banen, derfor introducerer vi med dette indlæg Månedens nye Blog. Vi interviewer en blogger der er ny i bloggerverdenen og denne måned har vi kastet os over Berte fra Skribleren.blogspot.com.

Berte udgav sit første blogindlæg på Skribleren i oktober 2010 og havde da interviewet blev udført 2 faste læsere. Skribleren har bestemt potentiale til at blive en super interessant hverdagsblog, med emner som kærlighed, uddannelse, savn og alt hvad der ellers hører til at være en ung kvinde i Danmark:

>>Min blog handler jo sådan set bare om min hverdag, det er jo et stort, navlepillende, centrum, den handler jo bare om mig. Jeg har altid skrevet, som en måde og få mine tanker ud på, men i mange år har det bare ikke været offentligt på nogen måde, der har det bare været for mig selv. Så var blogging på et tidspunkt så meget et modefænomen at jeg tænkte 'det skal jeg også prøve'<<

Hvad tænker du blogging kan?

>>Ofte starter blogge jo meget anonymt og det giver et lidt andet perspektiv en mere bitter ærlighed som jeg synes er spændende og sjov at læse.
Jeg ville nødigt at nogen af mine venner eller bekendte skulle læse det jeg skriver.<<

Du går meget op i anonymitet?

>>Alle mulige andre må gerne vide hvad jeg skriver, men jeg ville ikke bryde mig om at dem der er mig nærmest ved at jeg er der.
Nogle gange nævner jeg dem jeg kender - aldrig med navn - men der står jo også ting om folk som de nok ville undre sig lidt over stod på nettet.
Jeg tror jeg ville stoppe med at skrive, hvis nogen jeg kendte opdagede min blog. Det ville ødelægge det fuldstændig. <<

Hvordan kan det så være at du vælger at poste det på nettet i stedet for f.eks. at skrive en gammeldages dagbog?

>>Ja, det har jeg også tænkt meget på. Jeg tror det er fordi det er sjovt at få nogle reaktioner fra folk; hvad de tænker om mine tanker, og det er nok hovedårsagen til det. Jeg får også lyst til at skrive videre, når jeg får en kommentar.<<

Har du nogle gode råd til nye bloggere?

>>Jeg benytter mig af bloglovin' til ligesom at holde styr på de blogs jeg følger. Ellers; tænk meget over hvad det er for en type blog de vil starte i forhold til om deres blog skal være anonym eller ej. Det er nok det vigtigste. <<