Fortæl os om din blog
Anja’s er mit fristed på nettet. Det er her jeg må fjolle som en på 13 år, det er her jeg må blive sur på wupti.com, bare fordi jeg har lyst, det er her jeg deler mine både mere og mindre vellykkede madretter med mine læsere, og det er her jeg kan lave selvironiske indlæg om dumme ting jeg ofte gør. Det er også her jeg får en hel flok tøser på nakken fordi jeg ikke kan holde min mund og skriver at jeg synes nogle fashion-items er grimme, og jeg ikke forstår hvad andre ser i dem. Når jeg skriver på bloggen er jeg mig selv og jeg viser både min temperamentsfulde, følsomme, eftertænksomme og humoristiske side. Jeg forsøger at berette om elementer fra min hverdag som jeg tror de fleste kender til, men uden at gøre det som en dagbog. Det kan naturligvis ikke undgås helt, men i stedet for at skrive at jeg har været i Netto og handle, så vil jeg typisk vælge at beskrive en episode fra min tur i Netto, hvis det er noget jeg føler jeg kan få et indlæg ud af.
Jeg har efterhånden en fast læserskare, og jeg ved at omkring halvdelen af dem der besøger min side vender tilbage igen. Jeg følger med i mange af mine læseres blogs, og på den måde føler jeg næsten jeg har fået en helt ny vennekreds på trods af jeg ikke har mødt jer i virkeligheden. Men der er altid nogle der gider snakke, og det er dejligt.
Hvad fik dig til at begynde og blogge?
For snart en del år tilbage startede jeg med at have en blog på TV2 hvor jeg berettede lidt om mig selv, mit liv, min opstart hos Weight Watchers osv. Jeg kendte ikke så meget til fænomenet, men var blevet nysgerrig over brugen af ordet blog som jeg hørte mere og mere i hverdagen. Jeg bloggede et par gange om ugen, men med tiden mistede jeg gejsten for det. Jeg købte så i stedet for mit eget domæne hvor jeg så småt begyndte at blogge. Dog faldt jeg hurtigt af på den igen, men nytårsaften 2008 skrev jeg et indlæg, hvori jeg skrev at et af mine nytårsfortsætter var at blogge mere - and the rest is history. Jeg blev bidt af blogging og jeg fik øjnene op for alle de andre blogs der ligger på nettet og den dag i dag bruger jeg stadigvæk andre blogs som inspirationskilde. Mine besøgstal er steget stødt lige siden. Jeg fik især åbnet op for en ny verden da jeg skrev indlægget ”Derfor bliver jeg aldrig modeblogger”, som blev utrolig populært. Jeg skrev om alle de ting som alle modebloggerne elskede på daværende tidspunkt, men som jeg slet ikke forstod ideen i. Kia fra Fierce og Fattig på S.U. henvendte sig og spurgte om hun måtte bruge mit indlæg på sin blog, og jeg tror det var der jeg for alvor fik en masse nye besøgende. Jeg fik både medhold og skældsord med på vejen, men jeg må indrømme at det bare gav mig endnu mere blod på tanden.
Hvordan holder du motivationen oppe til at opdatere din blog?
Jeg elsker selv når blogs bliver opdateret ofte, gerne flere gange om dagen. Derfor er min teori også at andre nok har det på samme måde. Jeg ved at når jeg blogger flere gange om dagen, så bliver mine læsere nysgerrige og kigger ind for at se om der er noget nyt siden sidst, og det er nok min største motivation. Jeg har lagt mærke til at jeg mangler inspiration når der ikke sker noget i mit liv, som f.eks. i en lang sommerferie. Jeg er meget opmærksom på at få inspiration og har altid øjne og ører åbne når jeg bevæger mig rundt omkring. Det er de mindste ting der kan give mig inspiration til et indlæg, og hvis jeg ikke har tid til at skrive et indlæg om det mens tanken er der, så skriver jeg ideen ned i min mobil og gemmer det. Nogle dage får jeg masser af ideer, andre dage ingen. Men ved at have et lille arkiv af potentielle emner har jeg næsten altid noget at skrive om. Hvis jeg oplevede noget sjovt da jeg gik tur i byen i sidste uge, så kan jeg jo bruge den historie til et indlæg på en dag hvor jeg ellers ikke har noget at berette om.
Hvis historien er god så betyder det jo ikke så meget at det ikke er helt up-to-date. Hvis jeg føler mig helt blank og ikke har blogget i en dag, så begynder jeg at søge andre blogs igennem for ideer. Men jeg synes heller ikke man skal blogge bare for at blogge, det skal ikke være en tvang, det skal være lysten der driver værket. Ellers skinner det igennem i indlæggene, og hvem gider læse den ene undskyldning på den anden om hvorfor man ikke har tid til at blogge? Så vil jeg hellere blive væk og vende tilbage når der er noget at blogge om.
Hvad laver du når du ikke blogger?
Når jeg ikke blogger er jeg fuldtidsstuderende med alt hvad det indebærer af både faglige og sociale elementer. Jeg er i det seneste år blevet rigtig glad for at træne og jeg prøver at komme af sted 2-4 gange om ugen, men det varierer lidt, alt efter hvor meget jeg har at se til. Jeg er et af de mennesker der holder af mit eget selskab, og jeg har ikke noget imod en weekend hvor jeg ikke har nogen planer. Jeg elsker dog at være sammen med mine venner, min familie, holde gruppemiddage osv., men når jeg har haft sociale arrangementer to weekender i træk, så trænger jeg utrolig meget til en weekend uden planer. Al min familie og rigtig mange af mine venner bor 400 km væk, så ind imellem tager jeg en forlænget weekend ud af kalenderen for at tage hjem og se dem alle sammen, og til tider kommer der også nogle og besøger mig. Jeg holder meget af at se serier eller dokumentarer i fjernsynet, dog er jeg ikke så meget til film. Og som nogle af mine læsere i hvert fald har opdaget, så kan jeg sagtens få en hel weekend til at gå med at spille The Sims 3 og være rigtig weekendgrim :P
Hvad er dit bedste bloggingtip?
Det bedste råd jeg kan give til både nye og eksisterende bloggere, er at blogge for lystens skyld og ikke for læsernes skyld. Jeg har set flere skrive at de gerne vil starte en blog, men at de ikke gider, hvis der ikke er nogen, der gider læse den. Allerede der går det galt. Du skal starte med at blogge fordi du mener du har noget at fortælle, har du det og er du er god til at formulere dig, så skal læserne nok komme af sig selv. Hvis du har en interesse du brænder rigtig meget for kan du overveje at lave en nicheblog, f.eks. har de piger der blogger om negle en stor læserskare. Dog er det her vigtigt at holde fast ved sit princip og så ikke lige pludselig skifte til at skrive om biler. Så du skal gøre op med dig selv hvilken type blog du vil lave inden du går i gang. Et andet godt råd er at bruge stavekontrol hvis du ikke er så god til at stave. Det er irriterende at læse en blog med stavefejl og det giver et lidt sjusket indtryk. Det samme hvis du gerne vil blogge på engelsk, så kræver det at man er ret skarp til det skrevne sprog, ellers hopper læserne fra, da det er træls at læse. Desuden er billeder vigtige i en blog da det godt kan blive kedeligt hvis der er meget tekst og ingen billeder til at bryde det. Her synes jeg det er vigtigt at billederne er i god kvalitet. Personligt kan utydelige billeder være nok til jeg ikke gider vende tilbage til en blog. Hvis du vil vise dit eget tøj, så dur det ikke at du bruger et dårligt mobilkamera hvor man kun kan fornemme farverne og ikke detaljer. Jeg kan godt lide at læse blogs hvor jeg kan se der bliver gjort noget ud af grafik, opsætning, sprog osv. Det er rart for øjnene.
Noget jeg (næsten) altid gør selv er at læse mit indlæg igennem når jeg har publiceret dem. I 95 % af tilfældene finder jeg en dum stavefejl, tastefejl eller et dumt mellemrum. På den måde fanger man de største brølere og det tager jo ingen tid lige at rette.
Nævn 3 emner, som du godt kunne tænke dog at læse om i en andens blog
Jeg kan godt lide at læse om personen bag bloggen. Det er ok hvis det er blandet med indlæg om tøj, negle, biler, whatever, men hvis der aldrig står noget der fortæller mig hvem det er der sidder bag skærmen så bliver jeg ikke fast læser. Omvendt så gider jeg dog heller ikke kun læse dagbøger, i ved den der ”Så stod jeg op, så gik jeg i skole, så tog jeg på arbejde, så var jeg sammen med min veninde, så fik jeg mad, så gik jeg i seng…” Gaaaaab! Jeg vil også gerne læse om ting jeg kan forholde mig til som fx din mening om facebook, integration, rugbrød osv. Så er der også en grund til at kommentere og måske få lidt debat i gang. Og så elsker jeg når der bliver taget lidt pis på det hele og man tør stå frem og fortælle om en pinlig episode man har været igennem.
Jeg har det sådan lidt at det næsten er lige meget hvad der skrives om, så længe det er godt skrevet og det er noget jeg kan forholde mig til. Jeg er ikke så kræsen på det punkt, jeg kan sagtens læse en modeblog selvom jeg synes personens stil er forfærdelig, så får jeg måske noget ud af det på en anden måde.
